16/6 Så kom vi igennem Mittellandkanal og ned i Dortmund Ems kanal. Dagstur på 53 km bragte os til Münster. Her ligger vi midt i det gamle stadthafen, som nu er et meget populært område med cafeer, musik og restauranter. Den nærmeste spiller god jazz, så det er bare toppen. Tror også at det er gratis at ligge her?
Aftenen er dog lidt lang med jazzmusikken og glade mennesker indtil næsten 12. Skal de mennesker dog ikke snart hjem og sove, så de er friske til mandag morgen. Nogen må jo holde samfundet igang.
En enkelt sluse blev det til og vi var kun to sport boote, så det var så nemt som det kunne være.
Umiddelbart virker det som om vandet nu er blevet renere, og vi ser rigtig mange der bader i denne kanal.
17/6. Münster er en flot by, så vi ligger lige over en dag og kigger lidt. Selv her på en mandag er havnen meget besøgt og der spilles høj musik til kl. 23.
Om morgenen d.18/6 er der dog helt stille når vi sejler ud. Sikke en kontrast.
Så prøvede vi også hvordan det var at overhale en kanalbåd og så give op på halvvejen. Sikke en slet skipper, der ikke lige kunne give os 5 minutter.